20.-30. August 2026 forsøger landsholdets Stine Rex og David Stoltenborg at slå verdensrekord for 10dagesløb rundt om søen i Aabybro.
Fra Multidagslandsholdet deltager:
Stine Rex – hun går efter verdensrekorden på 72 timer, 6 dage og 10 dage.
Davis Stolenborg – han går efter verdensrekorden på 10 dage.
Katja Walther Bjerre – hun går efter flere rekorder for hendes aldersgruppe.
Stine Kalsmose Jakobsen
Steen Michaelsen
NB: billeder fra webmaster, TV2 Nord, YR og en enkelt graf fra ai.
The Final Run?
Søen i Aabybro der lægger sti til rekordforsøgene, har fået ny belægning til løbet i 2026, så løberne slipper for skarpe kanter fra fliser mm.
En sø kendt fra tidligere rekorder fra Stine Rex, der her i 2026 på vej mod de ti dage også vil gå efter 72-timerd, 6dages rekorden (læs mere om 6dagesløbet i 2024 her) og altså rekorden for flest km løbet på 10 dage.

LINK til opslag fra Stine Rex.
Danmarksrekord i Aabybro under 10dagesløbet
Søndag 23. august kl 12.00 satte Katje Bjerre dansk rekord for hendes aldersgruppe 50+ i 72timers løb. Hun rundede 445 km på de 72 timer, mens Stine Rex dog stadig besidder den samlede danmarksrekord på 507 kilometer på 72 timer
Rekorden blev fejret i løb sammen med datteren, der havde medbragt Katja’s nyeste skud på familiestamtræet – menlig hendes barnebarn.
Udviklingen efter rekorden tog dog en drejning, og en time efter Katja Walther Bjerres Danmarksrekord kunne hun pludselig ikke løbe. Hun fik dog hjælp og behandling af hendes crew, som også er hendes mand, men vurderingen lød herefter, at verdensrekorden for +50 år på 1240 kilometer ikke længere er indenfor rækkevidde.
Det er venstre baglår, der volder ultraløberen store problemer. Katja Bjerre fortsætter dog, men det tegner altså til vi må klare os med en verdensrekord mindre. Men lad os nu se – tiden kan jo vise sig lunefuld.
10dagesløbets første kritiske dage gået
Mange ultraløbere siger, at de første dage er de hårdeste. Måske isr dag 2-3 af et 10dagesløb, da duften af startskuddet fader ud, og man mere og mere må erkende, at der er rigtig langt til målstregen. Heldigvis er arrangementet i Aabybro præget af utroligt mange medløbere, gående og børn i alle andre, der hjælper på humøret hos de danske ultraløbere.
Opdatering efter de første 100 timer – det lover godt, hvis man følger en analyse fra en AI-agent. Stine Rex har efter 100 timer ca rundet 617 kilometer, og herunder ses et estimat på slut-distance, når målstregen krydses lørdag 30. august. Om det holder vand, er der kun tiden der vil vise.
Vejrudsigterne spår kraftig regn, når weekenden kommer, og dette kan nok desværre få lidt negative indvirkninger på løberne, hvis der kommer al for kraftig og vedvarende nedbør. Så får man vabler mm ifølge interview med David Stoltenborg på TV2 Nord i løbet af mandagens sendetid.
TV2 Nord sender igen live fra eventet samtlige 10dagesløbets timer – så de må alt andet lige også slå en verdensrekord i uafbrudt sendetid?

Tjek løbende resultaterne på Raceresult HER.
David Stoltenborg lå de første dage efter Stine Rex, men med en noget anderledes strategi, hvor han får mange flere mindre pauser. Om det vil vise sig som en god strategi vil tiden vise – men faktum er, at han mandag har overtaget førertrøjen og nu er den 10dagesløber med flest kilometer i skoene.
Nuværende Verdensrekorder på 10dagesløb:
Kvinder: 1.298,75 km
Mænd: 1.551,41 km
Ny dansk rekord i Aabybro under 10dagesløbet
Katja Bjerre satte mandag formiddag dansk rekord på 6dagesløb i sin aldersklasse med ca 558,50 kilometer løbet. Kæmpe stort tillykke!
disclaimer: skal have verificeret den gamle rekord, da der er fundet forskellige optegnelser over den… arbejder på sagen…
Den milepæl nåede hun altså med over et døgn til de 6 dage er gået, så der kommer pænt mange flere kilometer i den danmarksrekord, før de fulde 6 døgn er gået. Den tidligere rekord i hendes aldersklasse lød på 553 kilometer. Katja Walther Bjerre blev fejret rundt om søen i Aabybro med masser af lykønskninger fra alle de medløbende børn, unge, voksne og ældre.
Tirsdag kort før middag rundede hun 655 km og slår altså den tidligere danmarksrekord i sin aldersklasse med over 100 kilometer.
Kæmpe tillykke til Katja Walther Bjerre og hendes team.
Hu hej hvor det går – 700 i hus
Tirsdag omkring frokost-tid ligger Stine Rex godt til ift at nå rekorden.

Det begynder samtidig at se lidt sværere ud for David Stoltenborg, der dog gennem hele løbet har en noget anden strategi med flere små pauser. Så om det vil overraske positivt i den sidste halvdel af løbet bliver spændende at følge.

Der bliver i hvert fald heppet godt rundt om søen i Aabybro, hvor kendte navne som Gnags og Østkyst Hustlers er på musikprogrammet.
Der er nu også solgt over 4000 startnumre, hvor indtægterne går til Gestus Nord i forbindelse med Nordjylland Gør En Forskel.
Læs mere hos TV2 Nord HER.
6 dages danmarksrekord onsdag morgen
Onsdag morgen kl 8:30 overhalede David Stoltenberg den gamle rekord på 6 dage, der tidligere lød på 853 km.
Og dermed har David Stoltenberg yderligere nogle timer til at cementere sin nye Danmarksrekord.
Den gamle 6-dages Danmarksrekord tilhørte Lars Christoffersen. Sat i Göteborg den 5. september 2009.
David går nu efter Verdensrekord på 6 dage for sin aldersgruppe 35-39 år. Den lyder på 871,7 kilometer og er altså indenfor rækkevidde.

Klokken 11:10 slog David Stoltenborg Verdensrekorden på 6-dagesløb med sine på det tidspunkt 873 km løbet. Stort tillykke.

udsigterne truer med farligt vejr
Løbet i Aabybro trues af voldsomt og farligt vejr på fredag. Fingrene krydses for det ikke helt bliver så slemt som det tegner.

Danmarksrekord indenfor rækkevidde
Torsdag eftermiddag har Stine Rex tilbagelagt ca 958 kilometer, mens David Stoltenborg har løbet 978 kilometer. Dermed virker danmarksrekorden på 10-dagesløb indenfor rækkevidde for begge løbere.
Den nuværende danmarksrekord tilhører nemlig den medløbende Katja Walther Bjerre, sat under 1000 kilometersløbet i 2025, hvor Stine slog den daværende verdensrekord på 1000 kilometer.
Katjas rekord på de 10 dage lyder på 1137 kilometer, og den virker det til både Stine og David kan slå inden søndag kl. 12, hvor de ti dage er overstået.
Østkyst Hustlers på scenen
Torsdag aften spillede Østkyst Hustlers på scenen i Aabybro mens multidagslandsholdets 10-dagesløbere fortsatte rundt på den 1,429 kilometer lange rute rundt om søen.



Stine Rex har verdensrekorden indenfor rækkevidde
Hurtigt estimat torsdag aften kl 20:30: ca. 1.350–1.370 km efter 240 timer.
- Aktuel distance: 997,27 km
- Laps: 698
- Last seen: 7:20:35:46 (dag 7, kl. 20:35:46)
Tiden til last seen er ca. 176,6 timer (7 dage + ca. 8 t 35 min).
Gennemsnitshastighed indtil videre: ≈ 5,65 km/t.
Simpel fremskrivning med samme gennemsnit:
5,65×240≈1.355 km
Det er et hurtigt lineært estimat. I praksis falder tempoet naturligt i de sidste dage (søvn, restitution, vejr osv.), så et realistisk interval ligger nok nærmere 1.320–1.370 km, afhængig af hvordan hun holder formen.
Hun ligger altså godt på vej mod den ønskede verdensrekord på mindst ca. 1.299 km.
Dog ser vejret ud til at være det største problem i øjeblikket.
Stine Rex slår personlig rekord – mere end 1000 km
Torsdag aften rundere Stine Rex de tusinde kilometer, og dermed har hun nu løbet mere end hun før har.
Sønnen Emil fik lov at ringe med PR-klokke for mor, der imens kunne få kys fra manden Dan Kristensen, der er Stines faste støtte gennem hele løbet.



Stine Rex verdensmester – krydser vild rekord
Fredag kl 12.00 havde Stine Rex løbet i 8 fulde døgn, og netop på dette tidspunkt kunne Stine Rex kalde sig verdensmester, da hun nu er den kvinde, der har løbet længst på 8 dage. Hun havde løbet 1062,99 kilometer.
Kort efter dette fik hun tiltrængt pause.
Voldsomt imponerende distancer løbet
Fredag kort efter kl 18 rundede Stine Rex 1100 kilometer.
Samtidig har David Stoltenborg løbet 1133 kilometer, Katja Walther Bjerre har løbet 967 km og Stine Kalsmose Jakobsen er nær 850 kilometer.
Af “almindelige” rundeløbere, har Preben Madsen nået 441 km mens Jonas Lyberth ligger på en skarp 2. plads med 392 km mens Anders Stougaard Pedersen indtager 3. pladsen med 362 km.
Vejret har været med løberne gennem fredagen, hvor der ellers var spået massive regnbyger og lyn og torden. Vejret har været i det grå hjørne, men ikke så slemt som frygtet, og dermed har Stine Rex faktisk kunnet løbe stærkt gennem dagen. Sidste opdaterede estimat på en slutdistance er 1295 kilometer. Altså sølle 5 kilometer fra at slå verdensrekorden. Men Stine Rex har før været kendt for stærke afslutninger og med massiv opbakning til arrangementet Nordjylland Gør En Forskel i Aabybro, er der stadig chancer for en dansk Verdensmester søndag kl 12.00.
Kom og støt op og hjælp Stine Rex det sidste stykke. Se mere: Nordjylland Gør En Forskel.
Lørdag kl 12 mangler Stine Rex stadig omkring 117 kilometer for at nå den overordnede målsætning om verdensrekord på 10-dagesløb. Ikke umuligt, men alligevel skal kæden holdes meget stramt det sidste døg, da hun naturligt er præget af træthed og udmattelse.
Sidste døgn kræver noget ekstraordinært
Stine Rex har kødsår på fødderne, så det er en presset ultradronning, der 21,5 timer før slutsignalet løber for at nå de sidste 110 kilometer i forhold til at nå verdensrekorden på 10 dages løb.
Hun løber fortsat nogle gode runder, men der er kortere mellem pauserne i øjeblikket og det koster tid og kræfter hver gang.
Selvom hun og David Stoltenborg har bebudet, at de ikke vil sove her de sidste 24 timer, kan kødsår og andet dog stadig spille for meget ind i forhold til at nå rekorder. Der følges spændt med på resultatsiden rundt omkring i landet og i det store udlang – se link til Raceresult her.
Lørdag aften d. 29. august 2026 til søndag når eventet slutter, laver Tv2 Nord en all nighter, når 10-dagesløbet i Aabybro afsluttes. Dermed er publikum inviteret til at komme og heppe løberne det sidste stykke vej med bl.a. følgende på programmet:
- Helstegt pattegris til 25 kroner pr person
- Koncert med C21 m.fl.
- Lodtrækning om rejsegavekort a’ 15.000 kr for alle der er tilstede kl 03:00
- Midnatsbingo
- Og mange flere overraskelser for alle der kommer og støtter eventet
Klokken 22:49 lørdag aften rundede David Stoltenborg 1300 kilometer. Han har lidt mere end 30 km til Nordisk Rekord og lidt mere end 60 km for at få Verdensrekorden i sin aldersgruppe.



Stine Rex har lørdag samme tid rundet 1240 km og er dermed “kun” 60 kilometer fra Verdensrekorden for kvinder i 10-dagesløb.
Stine slår verdensrekorden på 10-dagesløb
Klokken 9 søndag morgen mangler Stine Rex blot 13 km før hun igen igen slår verdensrekord.
Det forventes hun er igennem de sidste strabadser omkring 10:30, hvor publikum og hele crewet står klar til fejring.



Klokken 10:15 lod Stine Rex sig hylde med ny Verdensrekord for 10 dages kø for kvinder. Stort tillykke.







Efter et par æresrunder med klapsalver hele vejen rundt, har Stine Rex fortalt Tv2Nord at det ikke bliver til mere.
Hun skal dog blive og til dopingkontrol og der venter hende også kæmpe fejring kl 12 – som hun selvfølgelig bliver til.
Hun fortæller hun savner tid med sine børn, selvom de sporsdisk var med i løbet af turen – sønnen Emil satte PR med 217.17 kilometer – stort tillykke til ham også.
Og så kravler den nyslåede verdensmester nok under dynen til en gang heavy streaming nogle dage eller fem.
1303 kilometer lyder den nye verdensrekord altså på fra Stine Rex – der også flere gange gennem de sidste ti dage har været klar i spyttet om, at der ikke bliver noget løb næste år.
Lad os nu se.

Øvrige 10-dagesløberes resultater (en time før slutfløjt):

David Stoltenborg har sat verdensrekord i 10-dagesløb i sin aldersgruppe fra 35-39 år ved at løbe mere end 1304 kilometer.
Derudover har han sat nordisk rekord ved at løbe mere end 1340 kilometer.
Kæmpe tillykke – og som han sagde, var han glad for sit livs løb var netop disse dage i Aabybro, hvor han historisk havde det svært. Men sikke et comeback.
(I øvrigt har David også sat dansk 6-dages rekord og dansk 10 dages rekord samt han nappede verdensrekord for 6-dagesløb for sin aldersgruppe)
Øvrige “almindelige” løberes resultater (1 time før slutfløjt):

Herzlichen Glückwunsch
Auch aus ganz Dänemark geht ein riesiges Herzlichen Glückwunsch an unseren Freund aus dem Süden, Michael Irrgang aus Deutschland!
Michael wurde mit unglaublichen 1.133 Kilometern Weltmeister in seiner Altersklasse.



