Verdensrekordforsøg

Verdensrekordjagt i Aabybro – 2024

6 dagesløbet i Nordjylland gik i gang og dermed også jagten på mændenes verdensrekord på 1036,8 km/6 dage og kvindernes verdensrekord som lyder på 901,8 km for de 6 dages løb.

Stine Rex er initiativtageren til løbet, og er dén som har sat sigtekornet på kvindernes rekord. Stine er i forvejen VM-vinder i 48timersløb fra i år og også verdensrekordindehaver på 48timersløb. Men, dermed tror jeg ikke, at alt er sagt ifht. 6dagesløbet i Aabybro!

I elite-6dagesløb afhænger meget af, hvor stabilt man kan løbe, og navnlig at man klarer de typisk ekstra-svære døgn-4 & døgn-5. Det er dér hvor trætheden og søvn-trætheden ( man sover typisk 1-4timer pr. døgn) for alvor begynder at kunne mærkes – og samtidig er det mentalt en ‘stor bid’, at prøve at overskue, at der stadig er mange dage tilbage af samme slags!

Hos kvinderne vil jeg udaf de 14 løbere i feltet, navnlig gætte på, at Katja Lykke & Katja Bjerre, kan komme til at have noget at sige også: Katja Lykke er den eneste kvinde i nyere tid, som har løbet længere end Stine Rex (da hun løb 248km til VM på 24timersløb sidste år, og blev nr.4 til VM, kort foran Stine Rex, som blev nr. 5 i en drabelig venlig dyst midt i VM!). Katja Bjerre, er ligesom Katja Lykke og Stine Rex landsholdsløber på Ultralandsholdet, men hun udmærker sig ved at være den eneste på eliteniveau herhjemme, som jeg har set løbe ”negativ split”, dvs. at kunne øge sit tempo på sidste halvdel af et ultraløb. Og dét…. er en helt uvurderlig evne at have i et 6dagesløb.

Samtidig er det til Stine’s fordel, tror jeg, at der kan komme lidt ‘konkurrence’! Stine reagerer utrolig godt & stærkt på at blive ‘presset’, og vandt VM på 48timer i år, netop ved at være i en tæt duel de sidste mange timer og næsten helt til målstregen.

Hos mændene er det David Stoltenborg, som har sat verdensrekorden som sit erklærede mål for løbet. David er et lidt mere ubeskrevet blad, men man skal ikke udelukke noget – og jeg hepper meget på ham heroppe ved banen. David er iøvrigt løber på Danmarks Multidagslandshold (som jeg er landstræner for), ligesom Stine Rex – foruden flere andre stærke løbere i feltet: Steen Michelsen, Tina Andersen (verdensmester i 6dagesløb i 2018, og sølv i 2017!), Michael Clausen & Peter Torjussen.

Det bliver utrolig spændende at følge – og jeg regner med at skrive en lille update’ her hver dag under løbet, samt en lille vurdering af, hvordan det går, også taktisk.

Stor Tak til Stine Rex & hendes mand Dan Kristensen, som har sørget for, at jeg har et hotelværelse heroppe lige ud til banen, så jeg kan følge løbet hele ugen. Så er det mindste man kan gøre, jo at skrive lidt inspirerende til ALLE ultraløberne herhjemme fra løbet 🙂🙂🙂 Vi har MASSER af TALENT i Danmark, når det gælder ULTRALØB & i særlig grad 48timer- & 6dagesløb – så jeg håber, at det giver blot på tanden, til at prøve hos nogle af dem, som følger løbet!

Nb. Husk, at 6dagesløbet i Aabybro også samler ind til SMIL-Fonden til fordel for kronisk syge børn!!

I kan læse mere om løbet – og også donere, her:

https://my.raceresult.com/288150/results

…. Og følge løbet live på Tv2-Nord direkte fra Åbybro, inkl. live-resultater:

-> https://www.tv2nord.dk/…/om-lidt-bliver-vildt…

Der blev også forsøgt at nå 100 km på 15 timer for amatørløberen Mogens – se hans beretning om at være blandt løbestjernerne her.

Ps. Min egen baggrund ifht. 6dagesløb er ‘gammel’ – dengang jeg selv løb lidt deltog jeg bl.a. i et par 6dagesløb rundt omkring (Det Australske 6dagesløb/2004/1.plads; Det Franske 6dagesløb i Antibes 2007/1.plads; Det Sydafrikanske 6dagesløb i Johannesburg/2008/1.plads; 6dagesløbet i Miami x 2: 1. plads men en ‘dnf’ året efter ;- ) samt 10dagesløbet i New York/ 2017/3.plads, samt 2 x 6dagesløbet i New York, med ikke-så-gode placeringer ;- )

I dag er jeg i stedet professionel træner for 6dagesløbere og ultraløbere, og nyder det meget 🙂 !

– Jesper, Aabybro, Nordjylland, Danmark

Updates fra de 6 døgns løb i Aabybro:

SÅ er der (endnu en) VERDENSREKORD til DANMARK i Ultraløb

SÅ er der (endnu en) VERDENSREKORD til DANMARK i Ultraløb 🙂

Stine Rex har netop NU passeret den eksisterende verdensrekord i 6dagesløb for kvinder – Hun har lige nu 902km for de 6døgns løb,

…. Og hun har endnu 2½ time at forbedre vores Nye Danske Verdensrekord i!!!! [Rekorden endte på 913km og 606meter/opdateret kl.12.00].

Med Kæmpe hjælp fra hendes mand og træner Dan Kristensen, fysioterapeut Søren Dalum, hendes Stærke hjælpere – og det SAMMENHOLD som Multidagslandsholdet endnu engang har vist – det er ikke vores holds første verdensrekord i år.

SKØNT at se jer arbejde SAMMEN – ultraløb kán være en holdsport med utrolig samarbejde og opbakning af hinanden, og I – på vores hold – viser det gang efter gang. Kæmpe TAK herfra til jer ALLE 🙂 !

— Enjoy — !

*********************************************

Resultater 6dagesløb i Aabybro 2024

Stine Rex 913km

Katja Lykke 748km

Katja Bjerre 745km

Tina Andersen 651km

Michael Clausaen 612km

Klaus Pirker 604km

Peter Kjeldmann 457km

Hanne Kildegaard 412km

Charlotte Lorenzen 369km

Peter Torjussen 365km

Steen Michelsen 312km

David Stoltenborg 270km

-> Og husk: Der er Paralympics også i denne uge, med masser af Rekorder & Danske medaljer også 🙂

Ultraløb er imponerende – men det er Paralympics-sport i dén grad også!!

*********************************************

Link til ”Final Results”:

https://my.raceresult.com/288150/results#0_2A4A4D

Link til Live-tv-dækning:

https://www.tv2nord.dk/…/om-lidt-bliver-vildt…

Race-analysis v. Daniel Westergren (Sverige, Viadal 6dayrace)

https://westis.github.io/aabybro

*********************************************

The race is conducted as a regular 6day competetion on a 1439 meter control-measured loop [measured by the Danish National Athletic Federation’s control-measurer]. Race-director: Louise Kjeldmann.

IAU-certificate and compliance w. all GOMU, IAU & IAAF rules and overviewed by the Race-director and racereferees.

Further, ekstra documentation: By live-camera all 144hours to make sure rules are upkept at all hours and all times of the race.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *